Helstøbt Stieg Larsson-krimi

Tredje bind i Stieg Larssons Millennium-serie virker mere helstøbt, velorganiseret og målrettet end forgængerne.

”Luftkastellet der blev sprængt” er nummer tre i serien om journalisten Mikael Blomkvist og punker-hackeren Lisbeth Salander, der startede med ”Mænd der hader kvinder” i 2005. Forfatteren, der døde som 50-årig i 2004, havde alle tre bind liggende i færdigt råmanuskript, mens historie nummer fire eksisterer som fragment i den computer, hvis ejerskab boet nu strides om.

”Luftkastellet der blev sprængt” tager tråden op direkte, hvor den blev sluppet i forrige historie. Lisbeth og Alexander Zalachenko, hendes monster af en far, bliver begge bragt til sygehuset i Göteborg i stærk medtaget tilstand. Lisbeth med kugler i krop og kranium, faderen med smadret ansigt efter et øksehug. Lisbeth har i sin svækkede tilstand kæmpet sig ud af den grav, som faderens hjælper, der ikke er modtagelig for smerteindtryk, havde anbragt hende i.

Begge kommer sig, og begges højeste ønske er at blive den anden kvit. Lisbeth, fordi hun vil have hævn over faderen, som hun som lille pige så udsætte sin mor for gentagen vold. Faderen, fordi Lisbeth er risikabelt klar over hans skiftende tilhørsforhold først til GRU, den russiske militære efterretningstjeneste i Sovjettiden, senere som afhopper til svenske Säpo - broderfolkets pendant til PET - og senest som storslyngel til den russiske mafia.

Datteren spærret inde
Faderen havde i sin tid fået has på sin datter ved at få hende tvangsanbragt i en psykiatrisk institution. Det kunne lade sig gøre, fordi kredse i Säpo ikke ønskede at kompromittere deres stjerne-afhopper. Dermed er vi ved sagens kerne.

Lisbeth har med tvangsindlæggelsen foranlediget af Säpo været ude for en voldsom krænkelse af sine individuelle borgerrettigheder.

En statsinstitution har handlet i strid med den svenske forfatning. Det er den slags, der harmer journalisten Mikael Blomkvist, fiktionens alter ego for Stieg Larsson. Blomkvist, der styres af sin libido og retfærdighedssans i lige mål, har sammen med ligesindede grundlagt tidsskriftet Millennium, der i virkeligheden modsvarer Larssons EXPO, hvis fornemste opgave som totalt interesseuafhængig publikation er offentliggørelse af grundigt efterforskede sager, som det officielle Sverige helst intet vil vide om.

Elementerne blandes
I dette bind tresom i de toforegående blandes de fleste af den moderne krimis elementer og virkemidler på en måde, som bliver mere og mere almindelig i genren. Stieg Larsson kunne både sin svenske og internationale krimihistorie. Klangbunden er den efterhånden traditionelt svenske krimi-som-samfundskritik, men heldigvis mere nuanceret end det ofte er tilfældet.

Det er den type krimi, hvor journalisterne er de gode og politiet tumperne. Mens Mikael Blomkvist er hentet ud af Henning Mankell/Arne Dahl-traditionen (hvor forholdet journalister-politi dog er omvendt), så er Lisbeth Salander, der af ydre med sine piercinger og tatoveringer ligner en punker og som har sikret sig en milliardformue ved på privat hacker-initiativ selv at omfordele lidt af verdens rigdom, mere en kvindelig udgave af Jan Guillous Carl Hamilton, krydset med Nikita fra filmen af samme navn.

Denne gang toppes der op med en lang slutsekvens fra retssalen, som ikke, bortset fra Tove Klackenbergs forfriskende nye bud på genrefornyelse, optræder så ofte i svensk krimi.
Men meget passende for Blomkvist/Larssons formål. I en retsstat må retssalen nødvendigvis være stedet, hvor klingerne endelig krydses. Også denne gang er der tale om en særdeles voluminøs krimi, hele 671 sider. Havde det drejet som om filmverdenen, var bogen nok kommet med en oplysning om, at vi har at gøre med en ”director's cut.” Forfatteren vil gerne have det hele med, så vi får fuld opmærksomhed på såvel hverdagens mange trivialiteter som på lange udredninger af svensk sikkerheds-historie.

Alligevel virker historien mere helstøbt, velorganiseret og målrettet end forgængerne. Men hvor man dog savner lidt forløsende humor i denne gennemført tørt afrapporterende og lidt stiv-dialog'ede historie.