Som person er Henrik Qvortrup uinteressant. Men som tidsfænomen er der grund til at tage ham alvorligt, skriver Ralf Pittelkow
Som udenforstående kan man selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvad der er realiteterne bag Se og Hørs beskyldninger mod Naser Khader for at have fået udført sort arbejde. Men man kan uden videre slå fast, at beskyldningerne er leveret på grundlag af en så ringe dokumentation, at det sprænger alle rammer for journalistisk etik.
Se og Hørs redaktør Henrik Qvortrup har ikke andet end en henvisning til en anonym håndværker, som oven i købet har fået penge af bladet for at levere sine beskyldninger.
Der bliver spekuleret lidt i, om der ligger politiske motiver bag Qvortrups adfærd. Men det er der ingen grund til at tro. Generelt har Se og Hør-redaktøren bestemt ikke haft noget fjendtligt forhold til Ny Alliance.
Det er to andre ting, der driver værket for en Qvortrup. Den første er selvfølgelig, at sådan en historie sælger. Den anden er, at han ikke går så højt op i, om historien er i overensstemmelse med virkeligheden.
En tendens
Hvad det sidste angår, repræsenterer Qvortrup en tendens i tidens journalistik. Den træder særlig grelt frem i et blad som Se og Hør. Men selv i seriøse medier kan man støde på ubekymretheden over, hvad det, man laver, har med virkeligheden at gøre. Qvortrup repræsenterer også denne tendens i sin mere stuerene rolle som politisk kommentator.
Qvortrup er den ukronede konge af bullshit i de danske medier. Det amerikanske ord bullshit betyder her følgende: Man ved ikke, om det, man siger, er rigtigt eller forkert, men det er man også ret ligeglad med – bare man er på. Bullshit’ens ophavsmand tillægges en særlig autoritet, når medierne bruger ham som ”ekspert”.
Lad os tage nogle aktuelle eksempler fra Qvortrups arsenal – blandt mange mulige – for at vise bullshit i praksis:
Ved valgkampens begyndelse mente Qvortrup, at valget blev afgjort i de første tre dage. Den lejr, der satte sig igennem dér, ville vinde. Men hvis man ser på de senere valg, vil man ikke finde et sådant fast mønster. Den slags hedder kendsgerninger, og det er noget, Qvortrup kunne checke. Men hvad betyder kendsgerninger i bullshit’ens tid
Fogh ville gå perioden ud
Da valgrygterne gik i slutningen af august, blev Qvortrup tildelt en særlig insider-indsigt i, hvad Fogh ville gøre. Han mente, at Fogh var typen, der ville gøre sit arbejde færdig og køre valgperioden ud. Men kendsgerningen er, at Fogh sidste gang udskrev valg længe før tiden – og nu har gjort det igen. Antydningen af en særlig indsigt i Foghs psyke var bullshit.
Da valget blev udskrevet, vurderede Qvortrup, at Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt stod stærkt, fordi hun er en fremragende ”campaigner” med ”star quality”.
Men der er solid dokumentation for, at vælgerne faktisk meget langt er enig i Thornings holdninger til specielt velfærd. Så et eller andet sted må hun jo have et alvorligt problem med at kommunikere disse holdninger på en overbevisende måde, og det er da også gået skidt for hende i valgkampen. Det er virkeligheden. Den store ”campaigner” med ”star quality” er bullshit.
Programmet ”Jersild og spin”, som Qvortrup er fast deltager i, er et sandt orgie af bullshit. Tilsyneladende kommer ingen på den tanke at checke bagefter, hvad der så skete i virkeligheden.
Kald det underholdning. Kald det sport. Kald det halvfiktion. Helt i orden. Men lad være med at kalde det virkelighed.
Som person er Henrik Qvortrup uinteressant. Men som tidsfænomen er der grund til at tage ham alvorligt. Både fordi han ikke er ene om at levere bullshit, og fordi store medier alt for kritikløst aftager den slags varer. Der er brug for bedre kvalitetskontrol.
Fra jp.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar